Træning og motion
OPDATERET NOVEMBER 2022: Holdtræning, yoga og afspænding er midlertidigt aflyst pga. sygdom.
Træning er et individuelt forløb, hvor du har mulighed for at træne i Kompetencecenter Skanderborgs motionscenter. Du har endvidere mulighed for at deltage i holdundervisning i bevægelse, yoga og afspænding samt i gå- og løbehold – de to sidstnævnte foregår udendørs.
Hvem kan deltage?
Hvis du modtager kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse eller uddannelsesydelse har du mulighed for at benytte træningstilbuddet, såfremt du bliver henvist af din sagsbehandler på Jobcenteret.
Tilmelding
Tilmelding til dette forløb skal ske via din sagsbehandler. Fysioterapeuten vil herefter kontakte dig for at lave en aftale om opstart. Den første gang, du skal træne, skal du have en introduktion af vores fysioterapeut eller fitnessinstruktør, som også vil være behjælpelig med at lave et personligt træningsprogram til dig.
Træningstider:
Træningen skal foregå inden for Kompetencecenter Skanderborgs åbningstider:
Mandag-torsdag: 08.00-15.00
Fredag: 08.00-14.00
Træningen skal være afsluttet kl. 15:00 mandag – torsdag og kl. 14:00 fredag.

